Tale til jubilæumsfest i H/F Baagø søndag d. 1. oktober 2017

På et tidspunkt sad vi nogle stykker og talte om, at det miljø, vi har her i Baagø, jo udelukkende existerer i kraft af, at vi er så mange og vi er så forskellige, som vi er. Vi tænker, vi ved og vi kan så meget forskelligt. I dag ser vi, at vi fx har en biskop emeritus – og vi er ikke bange for at bruge ham! Og han ville ovenikøbet gerne bruges af os!

Så jeg vil starte med at sige tak til Kristen, fordi han ville holde høstgudstjeneste netop i dag. Om vi så er troende eller ej, så giver hans åbning af vores jubilæumsarrangement os en mulighed for at samles – og for at tænke sammen og for at opleve sammen. Og det dét, det hele handler om

Sammen mestrer vi nemlig meget, meget mere, end vi umiddelbart lige ser eller tænker over. Nogen viser sig at kunne styre en gravemaskine, én kan stege en hel pattegris til perfektion, en anden kan opstille et regnskab, der kan holde til professionel revision. Så er der pludselig en, der kan organisere en fest og en kan gennemskue, hvordan pokker, man fixer et ødelagt dræn.
Jeg kunne blive ved og ved og ved.

Det er jo bare lige nogle exempler og jeg vil ikke bruge denne anledning til at fremhæve nogen bestemte personer eller bedrifter.

Det, jeg kommer til at tænke over og som er min pointe, er, at vi her i Baagø har et helt unikt fællesskab. Et fællesskab, der til enhver tid vil bestå af alle de mennesker, der er her. Ingen af os kan overkomme det hele eller har forstand på alt, men SAMMEN kan vi så helt ustyrligt meget.

Når man kigger på kolonihavebevægelsens historie, er der mange ting, der har forandret sig. Fra primært at være nyttehaver for en bys arbejderbefolkning, hvor det at kunne dyrke sine egne grøntsager kunne forbedre både økonomien og sundhedstilstanden for brugerne og deres familier og venner, har vi gennemlevet en udvikling, der har bidraget til en større og større diversitet.

Nu om dage har vi kolonihaver af en masse andre og flere årsager. Vi har stadig grøntsagerne og jo selvfølgelig blomsterne og prydhaverne. Vi har også stadig den friske luft og en vidunderlig frihed til at interessere os for lige netop det, der giver mest mening for os – sådan hver især.

Men én ting er stadig det samme: Fælleskabet!

Vi er selvfølgelig alle medlemmer af fællesskabet Danmark, fællesskabet Odense. Vi indgår også i de fællesskaber, som vi agerer i i kraft af, at vi har familie, venner, arbejde, sportsforeninger, politiske grupperinger og så videre og så videre…

Men ud over alle disse tilhørsforhold og fællesskaber har vi også alle sammen valgt at være have-lejere i Baagø og altså medlemmer af den forening, som Baagø jo er.

Vi er ikke altid enige om alt – og det skal vi heller ikke være. På den led er der ingen tvang, ensretning eller forpligtelse – Tværtimod.

Men jeg synes, at jeg mærker, at hver gang, vi gør noget sammen – efter moden overvejelse og flere drøftelser – så vokser vi som fællesskab og som forening. Og så bliver her endnu bedre at være – og at høre til.

Vi oplever – ligesom osse andre haveforeninger – i disse år en tilvæxt af flere unge mennesker, end vi har været vant til. Nogen af dem er børnefamilier og bygger legehuse og bager snobrød. Andre af dem sidder i lange perioder og nyder, den ro, der er her til at læse til svære examiner. Nogen har lyst til at lave jord til bord-økologi og er således en naturlig forlængelse af den oprindelige kolonihavetanke, mens andre igen har lyst til at prøve kræfter med bygge- eller ombygningsprojekter.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde dem velkommen til foreningen – her, hvor alle er velkomne. Her hvor vi fortsat vil have højt til loftet og hylde forskelligheden, men også er et foreningsfællesskab, der bæres af vores samarbejdsevner og den energi, vi bringer ind det og af den helt eventyrlige både skaber- og forandringskraft, der ligger i, at vi bidrager frivilligt – sammen.

Lad os tage 75 år mere i stadig udvikling, stadig samtale og fortsat udvexling af meninger & ideer i respekt for både vores ret til forskellighed og privatliv og for vores forpligtelse til at fungere sammen, så foreningen kan være stærk og levedygtig!

Vi skal være her alle sammen – og det kan vi kun, hvis vi hjælper hinanden og er aktive foreningsmedlemmer.

Glædeligt jubilæum til jer alle sammen.

Før 1. januar 2016 fik medlemmerne en lejekontrakt, hvor vilkårene ikke kunne ændres, når den først var skrevet under. Da der igennem årene har været mange versioner af standardlejekontrakterne, så kan der indenfor samme forening være stor forskel på, hvilke lejekontrakter medlemmerne har – og dermed hvilke vilkår medlemmerne har.
På kongressen i 2015 besluttede kongressen nogle nye standardvilkår for leje af en kolonihavelod under Kolonihaveforbundet. I de nye standardlejevilkår kan vilkårene ændres for alle medlemmer på én gang, når kongressen beslutter det. Formålet med den nye metode er, at alle medlemmer har de samme lejevilkår, uanset hvornår de har skrevet under på en lejekontrakt.
Imidlertid havde kongressens beslutning kun virkning for kontrakter, der er indgået efter 1. januar 2016. Det betyder, at alle kontrakter indgået før 1. januar 2016 stadig har forskellige vilkår. Det kan gøre det svært for foreningerne at holde styr på, hvilke vilkår, der gælder for de enkelte medlemmer.
Kolonihaveforbundet skal derfor opfordre alle medlemmer til at overveje at gå over til de nye lejevilkår.
Ingen medlemmer kan tvinges over på de nye lejevilkår. Det skal være en frivillig beslutning for det enkelte medlem. Imidlertid er der mange fordele ved at gå over – især hvis man har en kontrakt af ældre dato. F.eks. var der ikke mulighed for at være 2 om lejemålet i kontrakter underskrevet før 2010. Og det var ikke muligt at overdrage til visse slægtninge i kontrakter indgået før 2013. For kontrakter af nyere dato er der nærmest ingen forskelle, så der er ikke den store gevinst ved at gå over, men reglerne i de nye lejevilkår er
Men men – kan det ikke være farligt at gå over på lejevilkår, som kongressen kan ændre, tænker du nok. Der er selvfølgelig en vis risiko, men tidligere kunne Forbundskontoret rette kontrakten. Nu kræver det en kongresbeslutning, og kongressen er et bredt udsnit af medlemmerne i hele landet, så de vil formentlig ikke træffe beslutninger, som foreninger og medlemmer ikke kan leve med. Der bliver typisk også kun ændret, når der opstår et behov i foreningerne eller hos medlemmerne.
Som en hjælp til medlemmernes beslutning har vi udarbejdet en beskrivelse af forskellene imellem alle de gamle lejekontrakter og de nye standardvilkår. Det enkelte medlem skal altså finde sin gamle lejekontrakt frem, finde versionsnummeret (fremgår typisk i et af de nederste hjørner) og herefter læse den beskrivelse som passer til lejekontrakten på hjemmesiden (www.kolonihave.dk/medlemmer/livet i foreningen/overgang til nye lejekontrakter). Udover en beskrivelse af forskellene får I også Kolonihaveforbundets vurdering af, om det er en fordel eller ulempe for medlemmet at skifte til de nye lejevilkår.
Selv om det er Kolonihaveforbundets opfattelse, at ændringerne er minimale, så kan det enkelte medlem godt sidde i en konkret situation, som lige netop for dét medlem betyder, at der er en kæmpestor forskel. Derfor er det op til det enkelte medlem at vurdere om forskellene er til fordel eller ulempe for ham/hende.
Udover de forskelle der er nævnt i beskrivelserne, er der foretaget sproglige rettelser, og der er afsnit, der er flyttet rundt. Det er ikke nævnt særskilt i beskrivelserne, da det ikke har nogen juridisk betydning.

Artikler til Havebladet 2/2017

Kloakering – hvad er op og ned

Mange medlemmer efterspørger information om kloakering. Hvornår sker det ? Er vi tvunget til det ? Hvad koster det for den enkelte ?

Der er desværre ikke noget enkelt svar på det, for svarene afhænger meget af de enkelte kommuner, og kloakering skal ofte forhandles individuelt for den enkelte forening eller for alle foreninger i en kommune på én gang. I denne artikel vil vi forsøge at redegøre for de mest almindelige scenarier.

Skal alle kolonihaver kloakeres ?
Der går mange rygter om, at EU har besluttet, at alle kolonihaver skal være kloakeret inden 2027, men det er ikke helt korrekt.
EU’s vandrammedirektiv indebærer, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde spildevandsplaner. Spildevandsplanerne skal forholde sig til, hvordan kommunen vil sikre en god tilstand i vandløb, søer og kystvande – f.eks. ved at reducere udledningen af spildevand fra ukloakerede områder. Spildevandsplanen skal altså beskrive, hvilke metoder, kommunen vil anvende for at opnå disse mål. Metoderne må kommunen der imod selv bestemme.
Kloakering er bare én af de metoder, som kommunen kan anvende i kolonihaver – men de kan også vælge en anden metode, så længe metoden sikrer, at spildevandet ikke udledes i vandløb mv. Sådanne metoder kan f.eks. være tilladelse til samletank i de enkelte huse eller på et fællestoilet i foreningen.
Så hvis der endnu ikke findes en spildevandsplan i kommunen, hvor det konkret fremgår, at kolonihaveforeningerne i kommunen skal kloakeres, så er det langt fra sikkert, at der skal kloakeres i jeres forening.
Hvad sker der, når kommunen har besluttet, at kolonihaveforeningen skal kloakeres ?
Når kloakering fremgår af en spildevandsplan, så bliver kloakeringen til en grundejerpligt. Det betyder, at enhver grundejer, som er omfattet af spildevandsplanens område, som udgangspunkt er forpligtet til at følge spildevandsplanen – og dermed forpligtet til at kloakere.
For kolonihaver på lejet jord er grundejeren ofte kommunen selv – og sommetider staten. Og som grundejere er det deres pligt at sørge for, at spildevandsplanen opfyldes. Mange jordejere har skrevet sig ud af grundejerpligten i lejekontrakten ved at lægge pligten over på lejerne, men i mange tilfælde (men ikke alle) tilbyder jordejer alligevel at ”lægge ud” for kloakeringen. Foreningens medlemmer skal i så fald tilbagebetale kloakeringen via en lejestigning. Kolonihaveforbundet og kredsen vil typisk indgå i en forhandling med kommunen og spildevandsselskabet for at sikre den bedste løsning for de konkrete foreninger, herunder finansieringsvilkårene.
Bemærk, at kommunen kun kan pålægge at foreningen skal kloakeres via en spildevandsplan. Kommunen kan ikke via f.eks. en lejekontrakt pålægge foreningen at kloakere.
Kommunen har besluttet, at der ikke skal kloakeres – men foreningen vil gerne kloakeres
Hvis foreningen gerne vil kloakere, så er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for det. Selvfølgelig skal diverse tilladelser mv., naturligvis afklares med kommunen. Hvis kommunen har besluttet i deres spildevandsplan, at der ikke skal kloakeres, så vil kommunen eller jordejer dog typisk ikke hjælpe med finansieringen af dette. Foreningen skal derfor selv finde pengene til det.
For foreninger på lejet jord kan det være svært at låne penge til kloakering, da foreningen ikke har noget at stille til sikkerhed for lånet. Men ikke desto mindre er der en del foreninger, som selv har betalt for kloakering.
Hvad skal der betales for:
Uanset om jordejer lægger ud eller om foreningen selv skal betale, så medfører en kloakering følgende udgifter:
Kloak frem til matriklen: Hvis der ikke er ført kloak frem til matriklen, så vil der være en udgift forbundet med dette. Hvis kloakering sker på grundlag af et krav i en spildevandsplan, vil forsyningsselskabet oftest skulle betale for dette. Hvis kloakeringen er frivillig, skal foreningen betale dette.
Kloak inde på stierne: Uanset om der findes en spildevandsplan eller ej, vil foreningen skulle betale for det interne rørnet inde på haveforeningens område.
Kloak fra havelåge til det enkelte hus: Det er det enkelte medlem, der skal betale for kloak fra havelågen ind til huset.
Tilslutningsbidrag: Som udgangspunkt skal alle kolonihavehuse betale tilslutningsbidrag, hvis alle huse i foreningen kloakeres. Tilslutningsbidraget udgør ca. 36.000 kr. pr. hus. Kolonihaveforbundet indgår typisk i en forhandling med det konkrete vandforsyningsselskab, og ofte – men ikke altid – lykkes det at få nedsat tilslutningsafgiften, så den bliver væsentligt billigere.
Vandafledningsafgift: Når kloakken er taget i brug, skal der betales vandafledningsafgift for brug af kloakken. Vandafledningsafgiften beregnes på baggrund af vandforbruget i foreningen eller i den enkelte hus afhængig af målertyper i foreningen. På grund af vandafledningsafgiften kan det være en god idé at etablere individuelle vandmålere op i forbindelse med kloakeringen.
Men hvad koster det så for mig ?
Vi kan ikke sige noget præcist om, hvad en kloakering koster for det enkelte medlem. Det afhænger af en række faktorer, herunder hvem der finansierer kloakeringen, renter, afdragshastighed, tilslutningsbidragets størrelse, geografiske forhold mv. Men gennemsnitligt ligger udgiften på ca. 250 kr. om måneden. Hertil kommer vandafledningsafgiften, som er baseret på vandforbruget.

Artikler til Havebladet 2/2017

1. Kolonihavejura:
Medlemmets ansvar ved vurdering og salg, herunder ejer-erklæringer
Som udgangspunkt er det altid medlemmet, der er ansvarlig for, at bebyggelsen på havelodden til enhver tid opfylder gældende regler. Det er også medlemmet, der har ansvaret for at udført arbejde, der kræver autoriserede håndværkere, er udført lovligt.
Vurderingsudvalget foretager en vurdering af det, der er synligt og som umiddelbart kan konstateres med det blotte øje. Vurderingen af ting, der ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte øje, eller hvor der er tale om oplysninger, som ikke nødvendigvis er tilgængelige er baseret på ejers oplysninger og/eller de tilgængelige godkendte tegninger. I de tilfælde, hvor vurderingen er baseret på ejers oplysninger, er ejer ansvarlig for rigtigheden af disse.
I forbindelse med vurderingen skal ejer udfylde en ”ejer-erklæring”, som er en blanket, hvor ejeren skal skrive under på, at arbejde, som kræver autoriserede håndværkere er lovligt udført. Ejer har herefter et efterfølgende erstatningsansvar, hvis oplysningerne ikke er rigtige. Hvis ejer ikke vil skrive under eller ikke kan oplyse, om arbejdet er lovligt udført, så bliver den pågældende installation ikke regnet med i vurderingen.
Sælger har naturligvis pligt til at oplyse om øvrige forhold omkring kolonihavehuset (dets stand, dets defekter eller mangler mv.), der har betydning for en evt. køber. Oplysningspligten vedrører både allerede konstaterede defekter men også mulige defekter. Oplysningspligten omfatter også viden om at området eksempelvis let bliver oversvømmet ved skybrud eller lignende.
Hvis sælger tilsidesætter denne oplysningspligt risikerer sælger i forbindelse med en evt. efterfølgende retssag, at komme til at hæfte for evt. mangler, som han burde have oplyst køber om – og dermed, at skulle tilbagebetale en del af købesummen som et afslag i denne.
En evt. købers ansvar
Den vurderingsrapport, der udarbejdes i forbindelse med et salg af et kolonihavehus er ikke udarbejdet af en byggesagkyndig, og formålet med vurderingsrapporten er ikke at beskrive fejl og mangler eller hvilken stand kolonihavehuset er i, men alene at fastlægge en maksimal salgspris efter Kolonihaveforbundets regler.
Køber er derfor ikke begrænset i sine muligheder for at rejse krav om fejl og mangler, men en køber opfordres altid til at foretage en grundig gennemgang af kolonihavehuset og dets installationer med egen byggesagkyndig rådgiver inden købet.

Artikler til Havebladet 2/2017