Havehandel

Al handel med haver i Baagø SKAL fortages igennem bestyrelsen og før en have kan handles skal den vuderes af vuderingsudvalget.
Igen haver må sælges over vuderingsprisen.
Man må KUN leje 1 stk. have. Der er dog mulighed for at leje en tillægshave.
Konstateres der overbebygning, ulovlige toilet og spildevands forhold SKAL dette bringes iorden inden en havehandel kan finde sted.
For at kunne købe/eje en have i Baagø skal man have fast adresse i Odense Kommune samt indmeldelse i Haveforeningen
OBS! vær især opmærksom på de forhold der er gældende for H/F Baagø i lejekontrakten med Odense Havn

1. Kolonihavejura:
Medlemmets ansvar ved vurdering og salg, herunder ejer-erklæringer
Som udgangspunkt er det altid medlemmet, der er ansvarlig for, at bebyggelsen på havelodden til enhver tid opfylder gældende regler. Det er også medlemmet, der har ansvaret for at udført arbejde, der kræver autoriserede håndværkere, er udført lovligt.
Vurderingsudvalget foretager en vurdering af det, der er synligt og som umiddelbart kan konstateres med det blotte øje. Vurderingen af ting, der ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte øje, eller hvor der er tale om oplysninger, som ikke nødvendigvis er tilgængelige er baseret på ejers oplysninger og/eller de tilgængelige godkendte tegninger. I de tilfælde, hvor vurderingen er baseret på ejers oplysninger, er ejer ansvarlig for rigtigheden af disse.
I forbindelse med vurderingen skal ejer udfylde en ”ejer-erklæring”, som er en blanket, hvor ejeren skal skrive under på, at arbejde, som kræver autoriserede håndværkere er lovligt udført. Ejer har herefter et efterfølgende erstatningsansvar, hvis oplysningerne ikke er rigtige. Hvis ejer ikke vil skrive under eller ikke kan oplyse, om arbejdet er lovligt udført, så bliver den pågældende installation ikke regnet med i vurderingen.
Sælger har naturligvis pligt til at oplyse om øvrige forhold omkring kolonihavehuset (dets stand, dets defekter eller mangler mv.), der har betydning for en evt. køber. Oplysningspligten vedrører både allerede konstaterede defekter men også mulige defekter. Oplysningspligten omfatter også viden om at området eksempelvis let bliver oversvømmet ved skybrud eller lignende.
Hvis sælger tilsidesætter denne oplysningspligt risikerer sælger i forbindelse med en evt. efterfølgende retssag, at komme til at hæfte for evt. mangler, som han burde have oplyst køber om – og dermed, at skulle tilbagebetale en del af købesummen som et afslag i denne.
En evt. købers ansvar
Den vurderingsrapport, der udarbejdes i forbindelse med et salg af et kolonihavehus er ikke udarbejdet af en byggesagkyndig, og formålet med vurderingsrapporten er ikke at beskrive fejl og mangler eller hvilken stand kolonihavehuset er i, men alene at fastlægge en maksimal salgspris efter Kolonihaveforbundets regler.
Køber er derfor ikke begrænset i sine muligheder for at rejse krav om fejl og mangler, men en køber opfordres altid til at foretage en grundig gennemgang af kolonihavehuset og dets installationer med egen byggesagkyndig rådgiver inden købet.

Artikler til Havebladet 2/2017

Inden der handles havehus:
Vurdering skal forligge og evt. ukorrekt-heder skal være bragt i orden.
Aftal salgs-møde med bestyrelsen.

Når der der handles havehus:
Medbring kvittering på have handlen samt gyldig sygesikrings kort.
500 kr til indmeldelse i H/F Baagø
Dokumentet salgsaftale SKAL udfyldes i 3 eksemplar inden salgs møde med bestyrelsen

Dokumenter til download i pdf skal læses igennemen inden handlen finder sted.
.

Referat fra Generalforsamling 17

ORGGeneralforsamling i Baagø søndag den 5 3 2017

Generalforsamling i Haveforeningen Baagø søndag den 5. marts 2017 kl. 10,00
i Odense Havelodsselskab, Skovsbovænget 10, 5230 Odense M

Der var ca. 50 fremmødte hvoraf 42 var stemmeberettiget (antallet var skrumpet noget ind, da generalforsamlingen sluttede). Formanden Henning Lang bød velkommen til forsamlingen, idet han udtrykte en særlig velkomst til de to repræsentanter fra Odense Havelodsselskab.

Dagsorden og referat

1. Valg af dirigent.
Trine (Have nr. 13 og 14).

2. Valg af stemmetællere.
Inger (Have nr. 53) – Christina (H 38) – Bjarne (H 1).
a. Valg af referent.
Kresten (H 32).

3. Formandens beretning
Formanden gav udtryk for, at der var sket meget i årets løb. Der havde været megen travlhed. Denne konstatering skal ikke opfattes som en beklagelse, men som en forklaring på, at formanden selv synes, at der har været meget at lære, og at han derfor ikke har fået opfyldt alle sine ambitioner, da han tiltrådte formandsposten.
Han nævnte, at han havde en ambition om at aktivere medlemmerne samt i høje-re grad at digitalisere administrationen af bestyrelsesarbejdet. Også et ønske om at afstemme de indbyrdes forventninger i bestyrelsen var ikke lykkedes til fuldkom-menhed. Flere medlemmer havde undervejs forladt bestyrelsesarbejdet.
Formanden takkede Ulla (H 158) for stor hjælp som fungerende sekretær siden den ekstraordinære generalforsamling lørdag den 19. november 2016. Endvidere Takkede formanden Leif (H 116) som har trukket sig ud af bestyrelsen som kasserer. Bestyrelsen havde fået professionel revisorhjælp fra Marie (H 36), som skal have en stor tak for sin indsats og vilje til at fortsætte samarbejdet med en kommende kas-serer.
Formanden nævnte særskilt to problemer, som gav anledning til afholdelse af et medlemsmøde den 8. oktober 2016.
Det kom for det første som en overraskelse, at vi i relation til Odense havn og Fynsværket har betegnelsen “ikke varig have”. Imidlertid er der intet, der tyder på, at Fynsværket kommer til at udvide i retning af havekolonien. Efter sigende skal den flyveaske, der gemmer sig bag volden, henligge urørt indtil 2039.
For det andet er der problemet med spildevandshåndteringen samt opmåling af haverne. Begge krav kommer fra Odense Kommune. Opmålingen ser allerede ud til at være i orden takket være medlemmernes besvarelse af spørgeskema. Med hen-syn til spildevandshåndteringen har foreningen fået et tilbud på tanke med 25 % ra-bat. Alternativet til tanke er manuel tømning i en fællestank.
Formanden indskød, at der er kommet en henvendelse fra havelodsselskabet med opfordring til, at haveforeningens medlemmer får skrevet en egentlig lejekontrakt. En liste over manglende lejekontrakter vil blive offentliggjort.
Endvidere gjorde formanden efter en henvendelse fra genbrugspladsen opmærk-som på, at der ikke må være køkkenaffald i haveaffaldet.
Både ordensudvalget og teknisk udvalg har haft et vanskeligt år med mange op-gaver, hvilket måske er forklaringen på, at der er mange valg til diverse poster i år, og der venter løsninger på mange opgaver. Også festudvalget skal have tak for ind-satsen.
Havelodsselskabet har i 2016 uddelt præmier til følgende haver: 53, 85, 140 og 89.
Der er ønske om at få opsat en hjertestarter. Trygfonden har meddelt, at der alle-rede er hjertestarter ved Sejlklubben “Fjorden”, Østre Kanalvej 12 (nordsiden af klubhuset) H.J. Hansen, og Rema 1000 på Sandhusvej. Bestyrelsen opretholder sit ønske om en hjertestarter til haveforeningen.
Til slut ønskede formanden alle en god havesæson i 2017.

Beretning fra Teknisk Udvalg

John (H 17) advarede mod unødigt vandudslip. Nogle fejl i systemet er dog afhjulpet.
Der henstår udbedring af vejene.

Der var en del bemærkninger til bestyrelsens beslutning om ikke at lukke for vandet, før der blev frost. Flertallet af medlemmerne kommer derved til at betale for de få.
Formanden erklærede, at kritikken er taget til efterretning, og at der fremover vil blive lukket for vandet pr. 1. november.

Beretning fra ordensudvalget

Der har ikke været arbejde nok at delegere ud i forbindelse med pligtarbejde. For-slag udbedes til forslagskassen.
Under en kort drøftelse blev det påpeget, at der også er et socialt element i pligt-arbejdet, men at der nogle som pjækker fra arbejdet, selv om de er mødt frem.

Beretning fra vurderingsudvalget

Heidi (H 118) fortalte, at der havde været usikkerhed omkring starten på udvalgsar-bejdet. Der har været 14 vurderinger i 2016. Nogle vurderinger har været behæftet med fejl. I et enkelt tilfælde har der været behov for advokatbistand. Heidi (H 118) og Cille (H 90) har været på vurderingskursus. De to øvrige medlemmer i udvalget har ikke været på kursus.

4. Regnskab for 2016.
Regnskabet blev i mangel af en fungerende kasserer fremlagt af formanden, som konstaterede, at der mangler haveleje fra et par medlemmer.

Vandaflæsningerne for 2014 0g 2015 er ikke sket rettidigt, hvorfor der er kommet efterregninger. Lige nu har foreningen dog et tilgodehavende på 2016 kr.

Ved en fejl fra Energi Fyn er foreningens el-målernummer blevet overført til en ha-veejer. Fejlen er blevet rettet.

Liste over deltagere i fællesforsikringen i Tryg skal opdateres. Link til forsikringssel-skabet kommer op på hjemmesiden.

Kørselsgodtgørelser til bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer er reduceret.

Regnskabet blev godkendt enstemmigt ved håndsoprækning.

5. Budget for 2017
Budgetforslaget for 2017 – herunder havelejeforhøjelse – blev enstemmigt vedtaget ved håndsoprækning.

6. Forslag
Forslag fra bestyrelsen

1. Bestyrelsen fremsatte forslag om, at der ved alle haver etableres bimålere for at konstatere forbruget. Udgiften for hver havelod vil være max. 3.000 kr. (inkluderer stophane og brønd), idet forudsættes, at haveejeren selv foretager opgravning til brønd.
Afstemning ved håndsoprækning: 6 stemmer imod, stort flertal for. Forslaget er vedtaget.
2. Der etableres nye hovedvandledninger. Forslaget forudsætter, at generalforsam-lingen godkender frigivelse af foreningens opsparingskonto.
Afstemning ved håndsoprækning: 0 imod, stort flertal for. Forslaget er vedtaget.
Forslag fra Bjarne (H 136)

1. Lukning af vand senest 1. december.
Afstemning ved håndsoprækning: 3 imod, stort flertal for. Forslaget er vedtaget.
2. Lukning af bomme senest 1. december.
Afstemning ved håndsoprækning: 4 mod, stort flertal for. Forslaget er vedtaget.
3. Festteltet ned i forbindelse med sidste pligtarbejde.
Afstemning ved håndsoprækning: 0 imod, stort flertal for. Forslaget er vedtaget.
Tage (H 28) henstiller, at borde dækkes til med presenning for ikke at blive ødelagt.

Forslag fra Trine (H 14)
Fjerkræhold i haverne.
Repræsentanterne fra Havelodsselskabet oplyste, at en lokalplan er undervejs til 1.6.2017 med forbud mod husdyr. Formanden oplyste, at kommunen ikke vil lave lokalplan for Baagø.
Afstemning ved håndsoprækning: 3 imod, stort flertal for. Bestyrelsen vil arbejde videre med forslaget,

Forslag fra Heidi (H 118)
1. Honorar (1 års haveleje) til festudvalget og vurderingsudvalget
Afstemning ved håndsoprækning: 11 imod, 9 for. Forslaget er afvist.
2. Varmt vand på foreningens toiletter.
Afstemning ved håndsoprækning: 3 for, stort flertal imod. Forslaget afvist.
En afstemning om håndsprit på toiletterne viste: 16 for og 3 imod.
3. Postkasser ved infohuset
Afstemningen bortfalder.
4. Afhjælpning af smalle veje. – Forslaget er ment som en henstilling til bestyrelsen. Formanden: Folk skal selv klippe deres hække, så vejen ikke bliver smallere.
5. Udskiftning af vandledninger. – Bortfalder, jf. forslag fra bestyrelsen, pkt. 2.
6. Leje af container til haveaffald (forsøg),
Afstemning ved håndsoprækning: 0 for, stort flertal imod. Forslaget afvises.
7. Regnskab for to år til sammenligning.
Forslaget bortfalder.
8. Slamsuger til spuling af dræn 2 gange om året.
Afstemning ved håndsoprækning: 16 for, 3 imod. Forslaget vedtaget.

7. Valg
Valg for to år:
A. Kasserer
Michael (H 99) blev valgt enstemmigt som ansvarshavende kasserer. Marie fortsæt-ter som bogholder i et samarbejde med den valgte kasserer.
B. Tom (H 108) enstemmigt valgt.
C. Ulla (H 158) enstemmigt valgt.
D. Skriftlig afstemning. – Per (H 61) fik 20 stemmer, og Christina (H 38) fik 14 stem-mer. 1 blank stemme. Per er Valgt.

Valg for ét år:
A. Skriftlig afstemning: Christina (H 38) 23 stemmer – Valgt
Kristian (H 87) 33 stemmer – Valgt
Kim (H 43) 32 stemmer – valgt
Bo (H 23) 15 stemmer – ikke valgt
(1 blank og 1 ugyldig stemme)
B. Suppleanter: Bo (H 23)
Heidi (H 118)

8. Repræsentanter til Odense Havelodsselskab: Bestyrelsen udpeger selv.

9. Valg af festudvalg: Anja (H 6). – Suppleant: Leif (H 134).

10. Valg af vurderingsudvalg: Cille (H 90), Jørgen (H 3) og Jan (H 84).

11. Valg af teknisk udvalg. – Ingen forslag.

12. Eventuelt.
1. Elsebeth (H 40) foreslår opstramning af forløbet på generalforsamlingen. – For-manden: Taget til efterretning.
2. Frank (H 148) forslår et møde med borgmester Peter Rahbæk Juul til afklaring af spørgsmålet om opsigelsesfristen i haverne – “varig/ikke varig have”.
3. Cille redegjorde for festudvalget.

Formanden sluttede mødet med at takke deltagerne for relativ ro og nogenlunde orden.

Referent: Kresten (H 32)

Underskrevet og godkendt af bestyrelsen.