Nyt om vandet i Baagø

Nyt om vandet i Baagø: Nu installerer vi vandmålere i alle haver.

Hvorfor gør vi det:
På dette års generalforsamling vedtog vi jo at installere vandmålere i alle haver – også i tillægshaverne. Det gjorde vi, fordi vores årlige vandregning over de senere år er steget markant. Hidtil har vi hæftet solidarisk og har således afregnet vandet kollektivt med samme beløb til hver haveejer og tillægshavernes vandforbrug er, sammen med forbruget i fællesfaciliterne, blevet betalt af foreningen – altså med vores alle sammens penge.

At generalforsamlingen tiltrådte beslutningen om målerinstallering, betyder, at vi fremover skal betale for vores faktiske og individuelle forbrug og ikke bare ’deles ligeligt om regningen’.

Vi kan nemlig se, at der er stor forskel på vores individuelle vandforbrug. Nogen opholder sig meget herude i løbet af sæsonen, mens andre er her mindre. Nogen dyrker mange afgrøder og vander meget, andre gør det i mindre omfang. Dette bevirker, at vort forbrug varierer meget.

En anden forskel opstår, fordi vi hver især er ansvarlige for at tilse og vedligeholde vores egen stikledning. Stikledningen er det forsyningsrør, der går ude fra stophanen i vejen og ind til vore huse og (have)vandhaner. Hvis denne vedligeholdelse ikke er lige god alle steder, betaler vi sammen for eventuelt vandspild opstået ved lækager, der ikke er reparerede.

Lad os bare være ærlige og konstatere, at den hidtidige vandafregning af mange opleves som uretfærdig og længe har været et irritationsmoment for mange af vore medlemmer.

Hvad er så fordelene?
Ved installation af individuelle vandmålere vil hver haveejer fremover blive opkrævet for eget individuelt vandforbrug. Vi vil dog stadig skulle hæfte kollektivt og solidarisk for vandforbruget på fællestoiletterne og i medlemshuset, idet dette jo er faciliteter, der kommer os alle til nytte og gavn.

En paragraf i vores reglement siger, at man ikke må have installeret vaske- eller opvaskemaskine i foreningen. Paragraffen er der netop af hensynet til den kollektive afregning af forbrugsvand. En anden fordel ved vandmålerne er derfor, at paragraffen vil kunne ophæves og det fremover vil være tilladt at installere disse – dog først når samtlige vandmålere er installerede. OBS: DOG KUN HVIS DER PÅ GRUNDEN ER ETABLERET GODKENDT SAMLETANK TIL HÅNDTERING AF SPILDEVAND.

Hvordan så med økonomien?
Det lykkedes at få et tilbud på komplet vandmålerbrønd monteret med 2 ventiler og vandmåler til en fordelagtig pris på: 1050,-/stk. Der er sammen med årets haveleje opkrævet 1500,- pr have. Forskellen på 450,- mellem pristilbuddet og det opkrævede beløb, skal så dække anlægsudgifterne, som består af bl.a. fittings til montering og det nødvendige gravearbejde. Det er lykkes at forhandle en god aftale hjem med Del-Pin vedr. leje af gravemaskine.

Om det beløbet på de 1500,- så også kommer til at holde, er svært at bedømme på nuværende tidspunkt. Hvis det ikke gør, skal bestyrelsen tage stilling, om en eventuel merudgift skal fordeles ud på alle haveejere, eller om udgiften skal løftes af foreningens investeringskonto.

Det er vigtigt, at pointere at hele projektet og altså også økonomien i det er baseret på frivillig arbejdskraft fra hele foreningen – altså os alle sammen.

Hvad skal du selv gøre?
Du skal selv så vidt mulig være til stede, når der skal monteres i din have.

Målerbrønden forsøges placeret så tæt på eksisterende stophane og stikledning som muligt samt så vidt mulig på egen grund. Der er haver, hvor der deles stophane og hvor montering af et T-stykke vil være nødvendig, for at der kan tilsluttes 2 målere.

For at vi kan konstatere placering, retning og dybde på din stikledning på grunden, skal du selv håndgrave omkring stophanen, så rørledningen blotlægges i ca. 1 meters længde i hver retning.

Hvis der ikke er fri adgang for gravemaskinen til din have, vil det være nødvendigt, at en del af din hæk graves op. Dette kan gøres sådan, at den evt. kan genplantes (du kan vælge selv at gøre dette. Så bliver det gjort, sådan som du vil have det).

Når målerbrønden er monteret og det er konstateret at alle sammenføjninger er tætte, skal du selv dække hullet omkring måler brønd samt genetablere eventuelt opgravet hæk.

Hvis du vælger selv at håndgrave, skal hullet placeres som beskrevet ovenfor. Det skal være 1 x 1 meter i diameter og 120 cm dybt. Stikledning skal blotlægges som ovenfor beskrevet.

Hvis du bruger og opholder dig i din have i weekender og helligdage uden for sæsonen (som jo går fra november – maj) og du gerne vil have mulighed for vand, anbefales det, at du udskifter din stikledning, hvis den er defekt og hvis ikke den er i frostfri dybde. Vandet i haveforeningen skal nemlig fremadrettet – så vidt muligt – være helårsvand (dog ikke på fællestoiletter og i tillægshaver, hvor vi fortsat lukke for vinteren). Du vil naturligvis stadig have mulighed for at lukke din egen stophane om vinteren, hvis du ønsker det.

Hvornår skal du have din have klar til montering?
Du kan starte, så snart du kan/vil. Faktisk jo før, des bedre. Dog senest, så det er gjort, når der påbegyndes arbejde på din vej (se tids- & handleplan nedenfor).

Der adviseres i forvejen på hjemmesiden og på Facebook-gruppen.

Tids- & handleplan:
Da vi er i gang med et pilotprojekt og arbejdet er baseret på frivillig arbejdskraft, kan det lige nu være svært at give en nøjagtig køreplan, men:

Vi startede på Ågade lørdag d. 6 maj (adviseret meget kort på hjemmeside og Facebook). Se længere nede under Status og Erfaringer.

Langgade forventes igangsat fra fredag 19. maj til søndag d 21. maj (forudsat, selvfølgelig, at der kan mønstres den nødvendige arbejdskraft).
Resten af foreningen bliver planlagt senere.

Hvad består arbejdet i?
Der graves hul til målerbrønd – Det kræver, at der er nogen, der kan og vil køre gravemaskinen.
Der skal være et eller flere arbejdshold til montering.
Det kontrollers om alle sammenføjninger er tætte.
Målernummer til den enkelte have noters på liste.
Haveejer fortager selv oprydning og lukning af montagearbejdet.

Hvilken (frivillig) hjælp og arbejdskraft har vi brug for?
Lad mig starte med at slå fast: Vi er ALLE er ”tvangsindlagt” til at deltage. Hver især med det vi nu kan tilbyde af arbejdskraft og kvalifikationer.
Der skal bruges folk, der kan køre en gravemaskine.
Hjælp på jorden med spade og skovl ved gravemaskine
Nogen, der kan montere rør i målerbrønde og varetage monteringen i selve haven (oplæring kan arrangeres).

Når vandmåleren og brønden er monteret:
Ved monteringen er det næsten umuligt at undgå, at der kommer lidt urenheder ind i systemet så sørg for at lade vandet løbe et stykke tid, inden du bruger (eller i hvert fald drikker) af det, så evt. urenheder skylles ud af systemet.

For at sikre at alle sammenføjninger er tætte, må hullet omkring målerbrønden først igen overdækkes med jord efter et par dage.

Hvornår begynder vi på det nye afregningssystem?
Når samtlige haver i foreningen er færdigmonteret. Ambitionen er at blive færdige i denne sæson.

Hvordan så med fælleshaverne?
Alle fælleshaver bliver monteret med udendørs vandmåler (altså ikke nedgravet) samt aflåselige ventiler snarest muligt. Herefter noteres målernummer samt målerstand. Herefter afregnes der efter målerstand med øjebliklig virkning.

Foreningen står for udgiften til materialeindkøb og montering for samtlige fælleshaver.

Vigtige konsekvenser:
Hvis ikke der er:
• Fortaget indbetaling til vandmåler sammen med betaling af dette års haveejer eller truffet aftale om senere betaling med kasserere (Michael, have nummer 99).
• Fortaget korrekt opgravning eller egen korrekt forberedelse.
Bliver vandforsyningen til de pågældende haver lukket, indtil ovenstående er bragt i orden.

Hvis der bevist forsøges omgåelse af forbrugsafregning efter måler, ekskluderes havejer fra H/F Baagø med øjebliklig virkning og haven inddrages af foreningen.

Status og Erfaringer:
Vi startede som nævnt projektet lørdag 6. maj på Ågade. Der var en meget kort indkaldelse, som annonceredes på hjemmeside og Facebook. Det korte varsel udløste nogen bemærkninger om, for kort varsel, krav om honorarbetaling m.m.

Jeg kom i dén forbindelse endnu engang til at tænke, at vi jo er en forening. I foreninger af vores slags er de fleste aktiviteter og projekter fælleseje og baseret på frivillig arbejdskraft. Dette projekt er vedtaget af generalforsamlingen og er ubetinget til alles fordel. Det er sat i verden på baggrund af et udtalt ønske blandt rigtig mange medlemmer og jo vedtaget på generalforsamlingen. Både styringen og organiseringen er frivillig. Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor nogen kan få den idé, at det kun skal være bestyrelsen, der skal varetage hele byrden og ansvaret. Det er et stort projekt og fejl vil opstå og vi er nødt til at hjælpes ad ALLESAMMEN sammen. Dette uden betaling, men til foreningens og dermed ALLES bedste.

Til vores ”jomfrutur” og opstart i lørdags, d. 6. maj, mødte 4 mand op fra start og der kom lidt hjælp til i løbet af dagen. Det var gode arbejdskræfter og vi fik meget fra hånden, havde det sjovt og lærte en masse

Jeg havde forinden kontaktet samtlige haveejere på Ågade for at informere om, hvornår vi forventede at starte samt for at få klarlagt, hvem der ville grave selv og hvem, der ville have en maskine til det. Jeg havde også indkøbt og hentet diverse materialer, bl.a. fittings, så vi var klar.

Meningen var, at vi skulle prøve at få et overblik over arbejdsgang, procedure for montering samt hvad hver haveejer SKAL deltage i.

Målerbrøndene var, trods aftale med leverandøren herom, endnu ikke ankommet. Jeg har fået deres ord for, at første halvdel (60 stk.) leveres torsdag d. 11. maj, sammen med målerne til tillægshaverne (hjælp søges til aflæsning samt anbringelse i container).

Gravemaskinen var bestilt, så vi kunne lige så godt starte med at få erfaring med gravearbejdet.

Vi startede med, at min kat og jeg var første gravemaskineførere. Marcus blev helt bekymret for, om jeg nu osse kunne styre det og skyndte sig over i teltet, hvor der var lørdagshygge for at høre, om Bo (have 38) ikke havde lyst til at bidrage med sin ekspertise. Efter lidt betænkningstid indvilligede han i at give en hånd med og vi var meget taknemmelige.

Vi besluttede at montere det prøveeksemplar af målerbrønd, som vi havde modtaget, i have 108 hos Tom. Dette viste sig, at være noget vanskeligere, end vi først havde forestillet os. Vi skulle lige lære fremgangsmåde og at samle PVC-rør rigtigt, men efter nogle forsøg lykkes det at oparbejde erfaring og en god rutine.

Vi erfarede, at PVC-rør er ret uhåndterlige og ubøjelige, samt arbejdsstilling liggende på maven eller nede i et lille hul ikke er helt nemt. Det resulterede da også i, at Per (have 61) og jeg selv måtte ramme sengen kl 19 lørdag aften med en stak diverse smertestillende piller – vi er jo ikke så unge, som vi har været. Vi kan på den baggrund konstatere, at vi har absolut brug for flere frivillige til dette arbejde.

Mens vi arbejdede med monteringen af prøvebrønden, fortsattes gravearbejdet i 2 andre haver. Her blev desværre en hovedvandledning gravet overover, men heldigvis var Helge (have 122) mand for at udbedre skaden.

Erfaringen med gravearbejdet er, at der skal håndgraves med spade først for sikkert at lokalisere, hvor stik- og hovedledning ligger og at disse skal blotlægge en meter hver vej, inden vi kan sætte maskinen på.

Søndag øvede jeg mig på egen hånd i at køre gravemaskinen og blev efterhånden ret ferm til det. Dernæst blev der gravet fri i yderligere 2 haver. Mandag forsatte Bjarne (have 123) og jeg med at færdiggøre Ågade. Bjarne var på jorden og dirigerede og jeg kørte maskinen – og hold nu op: Vi syntes selv, at vi lærte noget og blev gode til det. Jeg skal hilse og sige, at Bjarne lever endnu – så I kan bare selv spørge ham

Lige et enkelt ”surt opstød” på falderebet: Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg syntes, at det var lidt provokerende at se, at der var haveejere i nogle af de omliggende haver, der ikke viste den mindste interesse eller deltagelse i projektet. Men dét bliver selvfølgelig bedre, når vi sammen går i gang med næste etape.

Foreløbig konklusion:
• Efter at have talt med leverandør, er der bestilt godkendte PCL-rør som skulle være meget mere bøjelige og håndterbare ved til monteringen og måske kan dette også spare noget på brug af fittings.
• Arbejdet kræver deltagelse og skal deles op i hold.
• Haveejer skal SELV blotlægge/frigrave stikledning og stophane (se ovenfor)

Med venlig have-og målerbrøndshilsen

Henning Lang, bestyrelsesformand

Skal jeg gå over på de nye lejevilkår for Kolonihaver ?

Før 1. januar 2016 fik medlemmerne en lejekontrakt, hvor vilkårene ikke kunne ændres, når den først var skrevet under. Da der igennem årene har været mange versioner af standardlejekontrakterne, så kan der indenfor samme forening være stor forskel på, hvilke lejekontrakter medlemmerne har – og dermed hvilke vilkår medlemmerne har.
På kongressen i 2015 besluttede kongressen nogle nye standardvilkår for leje af en kolonihavelod under Kolonihaveforbundet. I de nye standardlejevilkår kan vilkårene ændres for alle medlemmer på én gang, når kongressen beslutter det. Formålet med den nye metode er, at alle medlemmer har de samme lejevilkår, uanset hvornår de har skrevet under på en lejekontrakt.
Imidlertid havde kongressens beslutning kun virkning for kontrakter, der er indgået efter 1. januar 2016. Det betyder, at alle kontrakter indgået før 1. januar 2016 stadig har forskellige vilkår. Det kan gøre det svært for foreningerne at holde styr på, hvilke vilkår, der gælder for de enkelte medlemmer.
Kolonihaveforbundet skal derfor opfordre alle medlemmer til at overveje at gå over til de nye lejevilkår.
Ingen medlemmer kan tvinges over på de nye lejevilkår. Det skal være en frivillig beslutning for det enkelte medlem. Imidlertid er der mange fordele ved at gå over – især hvis man har en kontrakt af ældre dato. F.eks. var der ikke mulighed for at være 2 om lejemålet i kontrakter underskrevet før 2010. Og det var ikke muligt at overdrage til visse slægtninge i kontrakter indgået før 2013. For kontrakter af nyere dato er der nærmest ingen forskelle, så der er ikke den store gevinst ved at gå over, men reglerne i de nye lejevilkår er
Men men – kan det ikke være farligt at gå over på lejevilkår, som kongressen kan ændre, tænker du nok. Der er selvfølgelig en vis risiko, men tidligere kunne Forbundskontoret rette kontrakten. Nu kræver det en kongresbeslutning, og kongressen er et bredt udsnit af medlemmerne i hele landet, så de vil formentlig ikke træffe beslutninger, som foreninger og medlemmer ikke kan leve med. Der bliver typisk også kun ændret, når der opstår et behov i foreningerne eller hos medlemmerne.
Som en hjælp til medlemmernes beslutning har vi udarbejdet en beskrivelse af forskellene imellem alle de gamle lejekontrakter og de nye standardvilkår. Det enkelte medlem skal altså finde sin gamle lejekontrakt frem, finde versionsnummeret (fremgår typisk i et af de nederste hjørner) og herefter læse den beskrivelse som passer til lejekontrakten på hjemmesiden (www.kolonihave.dk/medlemmer/livet i foreningen/overgang til nye lejekontrakter). Udover en beskrivelse af forskellene får I også Kolonihaveforbundets vurdering af, om det er en fordel eller ulempe for medlemmet at skifte til de nye lejevilkår.
Selv om det er Kolonihaveforbundets opfattelse, at ændringerne er minimale, så kan det enkelte medlem godt sidde i en konkret situation, som lige netop for dét medlem betyder, at der er en kæmpestor forskel. Derfor er det op til det enkelte medlem at vurdere om forskellene er til fordel eller ulempe for ham/hende.
Udover de forskelle der er nævnt i beskrivelserne, er der foretaget sproglige rettelser, og der er afsnit, der er flyttet rundt. Det er ikke nævnt særskilt i beskrivelserne, da det ikke har nogen juridisk betydning.

Artikler til Havebladet 2/2017

Kloakering – hvad er op og ned

Kloakering – hvad er op og ned

Mange medlemmer efterspørger information om kloakering. Hvornår sker det ? Er vi tvunget til det ? Hvad koster det for den enkelte ?

Der er desværre ikke noget enkelt svar på det, for svarene afhænger meget af de enkelte kommuner, og kloakering skal ofte forhandles individuelt for den enkelte forening eller for alle foreninger i en kommune på én gang. I denne artikel vil vi forsøge at redegøre for de mest almindelige scenarier.

Skal alle kolonihaver kloakeres ?
Der går mange rygter om, at EU har besluttet, at alle kolonihaver skal være kloakeret inden 2027, men det er ikke helt korrekt.
EU’s vandrammedirektiv indebærer, at alle kommuner i Danmark skal udarbejde spildevandsplaner. Spildevandsplanerne skal forholde sig til, hvordan kommunen vil sikre en god tilstand i vandløb, søer og kystvande – f.eks. ved at reducere udledningen af spildevand fra ukloakerede områder. Spildevandsplanen skal altså beskrive, hvilke metoder, kommunen vil anvende for at opnå disse mål. Metoderne må kommunen der imod selv bestemme.
Kloakering er bare én af de metoder, som kommunen kan anvende i kolonihaver – men de kan også vælge en anden metode, så længe metoden sikrer, at spildevandet ikke udledes i vandløb mv. Sådanne metoder kan f.eks. være tilladelse til samletank i de enkelte huse eller på et fællestoilet i foreningen.
Så hvis der endnu ikke findes en spildevandsplan i kommunen, hvor det konkret fremgår, at kolonihaveforeningerne i kommunen skal kloakeres, så er det langt fra sikkert, at der skal kloakeres i jeres forening.
Hvad sker der, når kommunen har besluttet, at kolonihaveforeningen skal kloakeres ?
Når kloakering fremgår af en spildevandsplan, så bliver kloakeringen til en grundejerpligt. Det betyder, at enhver grundejer, som er omfattet af spildevandsplanens område, som udgangspunkt er forpligtet til at følge spildevandsplanen – og dermed forpligtet til at kloakere.
For kolonihaver på lejet jord er grundejeren ofte kommunen selv – og sommetider staten. Og som grundejere er det deres pligt at sørge for, at spildevandsplanen opfyldes. Mange jordejere har skrevet sig ud af grundejerpligten i lejekontrakten ved at lægge pligten over på lejerne, men i mange tilfælde (men ikke alle) tilbyder jordejer alligevel at ”lægge ud” for kloakeringen. Foreningens medlemmer skal i så fald tilbagebetale kloakeringen via en lejestigning. Kolonihaveforbundet og kredsen vil typisk indgå i en forhandling med kommunen og spildevandsselskabet for at sikre den bedste løsning for de konkrete foreninger, herunder finansieringsvilkårene.
Bemærk, at kommunen kun kan pålægge at foreningen skal kloakeres via en spildevandsplan. Kommunen kan ikke via f.eks. en lejekontrakt pålægge foreningen at kloakere.
Kommunen har besluttet, at der ikke skal kloakeres – men foreningen vil gerne kloakeres
Hvis foreningen gerne vil kloakere, så er der som udgangspunkt ikke noget til hinder for det. Selvfølgelig skal diverse tilladelser mv., naturligvis afklares med kommunen. Hvis kommunen har besluttet i deres spildevandsplan, at der ikke skal kloakeres, så vil kommunen eller jordejer dog typisk ikke hjælpe med finansieringen af dette. Foreningen skal derfor selv finde pengene til det.
For foreninger på lejet jord kan det være svært at låne penge til kloakering, da foreningen ikke har noget at stille til sikkerhed for lånet. Men ikke desto mindre er der en del foreninger, som selv har betalt for kloakering.
Hvad skal der betales for:
Uanset om jordejer lægger ud eller om foreningen selv skal betale, så medfører en kloakering følgende udgifter:
Kloak frem til matriklen: Hvis der ikke er ført kloak frem til matriklen, så vil der være en udgift forbundet med dette. Hvis kloakering sker på grundlag af et krav i en spildevandsplan, vil forsyningsselskabet oftest skulle betale for dette. Hvis kloakeringen er frivillig, skal foreningen betale dette.
Kloak inde på stierne: Uanset om der findes en spildevandsplan eller ej, vil foreningen skulle betale for det interne rørnet inde på haveforeningens område.
Kloak fra havelåge til det enkelte hus: Det er det enkelte medlem, der skal betale for kloak fra havelågen ind til huset.
Tilslutningsbidrag: Som udgangspunkt skal alle kolonihavehuse betale tilslutningsbidrag, hvis alle huse i foreningen kloakeres. Tilslutningsbidraget udgør ca. 36.000 kr. pr. hus. Kolonihaveforbundet indgår typisk i en forhandling med det konkrete vandforsyningsselskab, og ofte – men ikke altid – lykkes det at få nedsat tilslutningsafgiften, så den bliver væsentligt billigere.
Vandafledningsafgift: Når kloakken er taget i brug, skal der betales vandafledningsafgift for brug af kloakken. Vandafledningsafgiften beregnes på baggrund af vandforbruget i foreningen eller i den enkelte hus afhængig af målertyper i foreningen. På grund af vandafledningsafgiften kan det være en god idé at etablere individuelle vandmålere op i forbindelse med kloakeringen.
Men hvad koster det så for mig ?
Vi kan ikke sige noget præcist om, hvad en kloakering koster for det enkelte medlem. Det afhænger af en række faktorer, herunder hvem der finansierer kloakeringen, renter, afdragshastighed, tilslutningsbidragets størrelse, geografiske forhold mv. Men gennemsnitligt ligger udgiften på ca. 250 kr. om måneden. Hertil kommer vandafledningsafgiften, som er baseret på vandforbruget.

Artikler til Havebladet 2/2017

Kolonihave jura vedr. køb og salg af have

1. Kolonihavejura:
Medlemmets ansvar ved vurdering og salg, herunder ejer-erklæringer
Som udgangspunkt er det altid medlemmet, der er ansvarlig for, at bebyggelsen på havelodden til enhver tid opfylder gældende regler. Det er også medlemmet, der har ansvaret for at udført arbejde, der kræver autoriserede håndværkere, er udført lovligt.
Vurderingsudvalget foretager en vurdering af det, der er synligt og som umiddelbart kan konstateres med det blotte øje. Vurderingen af ting, der ikke umiddelbart kan konstateres med det blotte øje, eller hvor der er tale om oplysninger, som ikke nødvendigvis er tilgængelige er baseret på ejers oplysninger og/eller de tilgængelige godkendte tegninger. I de tilfælde, hvor vurderingen er baseret på ejers oplysninger, er ejer ansvarlig for rigtigheden af disse.
I forbindelse med vurderingen skal ejer udfylde en ”ejer-erklæring”, som er en blanket, hvor ejeren skal skrive under på, at arbejde, som kræver autoriserede håndværkere er lovligt udført. Ejer har herefter et efterfølgende erstatningsansvar, hvis oplysningerne ikke er rigtige. Hvis ejer ikke vil skrive under eller ikke kan oplyse, om arbejdet er lovligt udført, så bliver den pågældende installation ikke regnet med i vurderingen.
Sælger har naturligvis pligt til at oplyse om øvrige forhold omkring kolonihavehuset (dets stand, dets defekter eller mangler mv.), der har betydning for en evt. køber. Oplysningspligten vedrører både allerede konstaterede defekter men også mulige defekter. Oplysningspligten omfatter også viden om at området eksempelvis let bliver oversvømmet ved skybrud eller lignende.
Hvis sælger tilsidesætter denne oplysningspligt risikerer sælger i forbindelse med en evt. efterfølgende retssag, at komme til at hæfte for evt. mangler, som han burde have oplyst køber om – og dermed, at skulle tilbagebetale en del af købesummen som et afslag i denne.
En evt. købers ansvar
Den vurderingsrapport, der udarbejdes i forbindelse med et salg af et kolonihavehus er ikke udarbejdet af en byggesagkyndig, og formålet med vurderingsrapporten er ikke at beskrive fejl og mangler eller hvilken stand kolonihavehuset er i, men alene at fastlægge en maksimal salgspris efter Kolonihaveforbundets regler.
Køber er derfor ikke begrænset i sine muligheder for at rejse krav om fejl og mangler, men en køber opfordres altid til at foretage en grundig gennemgang af kolonihavehuset og dets installationer med egen byggesagkyndig rådgiver inden købet.

Artikler til Havebladet 2/2017