Tale til jubilæumsfest i H/F Baagø søndag d. 1. oktober 2017
På et tidspunkt sad vi nogle stykker og talte om, at det miljø, vi har her i Baagø, jo udelukkende existerer i kraft af, at vi er så mange og vi er så forskellige, som vi er. Vi tænker, vi ved og vi kan så meget forskelligt. I dag ser vi, at vi fx har en biskop emeritus – og vi er ikke bange for at bruge ham! Og han ville ovenikøbet gerne bruges af os!
Så jeg vil starte med at sige tak til Kristen, fordi han ville holde høstgudstjeneste netop i dag. Om vi så er troende eller ej, så giver hans åbning af vores jubilæumsarrangement os en mulighed for at samles – og for at tænke sammen og for at opleve sammen. Og det dét, det hele handler om
Sammen mestrer vi nemlig meget, meget mere, end vi umiddelbart lige ser eller tænker over. Nogen viser sig at kunne styre en gravemaskine, én kan stege en hel pattegris til perfektion, en anden kan opstille et regnskab, der kan holde til professionel revision. Så er der pludselig en, der kan organisere en fest og en kan gennemskue, hvordan pokker, man fixer et ødelagt dræn.
Jeg kunne blive ved og ved og ved.
Det er jo bare lige nogle exempler og jeg vil ikke bruge denne anledning til at fremhæve nogen bestemte personer eller bedrifter.
Det, jeg kommer til at tænke over og som er min pointe, er, at vi her i Baagø har et helt unikt fællesskab. Et fællesskab, der til enhver tid vil bestå af alle de mennesker, der er her. Ingen af os kan overkomme det hele eller har forstand på alt, men SAMMEN kan vi så helt ustyrligt meget.
Når man kigger på kolonihavebevægelsens historie, er der mange ting, der har forandret sig. Fra primært at være nyttehaver for en bys arbejderbefolkning, hvor det at kunne dyrke sine egne grøntsager kunne forbedre både økonomien og sundhedstilstanden for brugerne og deres familier og venner, har vi gennemlevet en udvikling, der har bidraget til en større og større diversitet.
Nu om dage har vi kolonihaver af en masse andre og flere årsager. Vi har stadig grøntsagerne og jo selvfølgelig blomsterne og prydhaverne. Vi har også stadig den friske luft og en vidunderlig frihed til at interessere os for lige netop det, der giver mest mening for os – sådan hver især.
Men én ting er stadig det samme: Fælleskabet!
Vi er selvfølgelig alle medlemmer af fællesskabet Danmark, fællesskabet Odense. Vi indgår også i de fællesskaber, som vi agerer i i kraft af, at vi har familie, venner, arbejde, sportsforeninger, politiske grupperinger og så videre og så videre…
Men ud over alle disse tilhørsforhold og fællesskaber har vi også alle sammen valgt at være have-lejere i Baagø og altså medlemmer af den forening, som Baagø jo er.
Vi er ikke altid enige om alt – og det skal vi heller ikke være. På den led er der ingen tvang, ensretning eller forpligtelse – Tværtimod.
Men jeg synes, at jeg mærker, at hver gang, vi gør noget sammen – efter moden overvejelse og flere drøftelser – så vokser vi som fællesskab og som forening. Og så bliver her endnu bedre at være – og at høre til.
Vi oplever – ligesom osse andre haveforeninger – i disse år en tilvæxt af flere unge mennesker, end vi har været vant til. Nogen af dem er børnefamilier og bygger legehuse og bager snobrød. Andre af dem sidder i lange perioder og nyder, den ro, der er her til at læse til svære examiner. Nogen har lyst til at lave jord til bord-økologi og er således en naturlig forlængelse af den oprindelige kolonihavetanke, mens andre igen har lyst til at prøve kræfter med bygge- eller ombygningsprojekter.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde dem velkommen til foreningen – her, hvor alle er velkomne. Her hvor vi fortsat vil have højt til loftet og hylde forskelligheden, men også er et foreningsfællesskab, der bæres af vores samarbejdsevner og den energi, vi bringer ind det og af den helt eventyrlige både skaber- og forandringskraft, der ligger i, at vi bidrager frivilligt – sammen.
Lad os tage 75 år mere i stadig udvikling, stadig samtale og fortsat udvexling af meninger & ideer i respekt for både vores ret til forskellighed og privatliv og for vores forpligtelse til at fungere sammen, så foreningen kan være stærk og levedygtig!
Vi skal være her alle sammen – og det kan vi kun, hvis vi hjælper hinanden og er aktive foreningsmedlemmer.
Glædeligt jubilæum til jer alle sammen.
