Vinter & vand:
Det er blevet vinter i Danmark. Vist for første gang siden Ruder Konge var knægt. Der er nok en del af os der har glemt det der med vand og frost. I hvert fald har vi oplevet et par sprængte rør og dermed vandudslip.
• Vi minder om, at enhver selv har ansvaret for stikledning inde i egen have samt vandet i huset.
• Husk lukke for vandet, når du forlader din have.
• Check dine vandinstallationer ved vejrskift (frost/tø).
• Husk at betale din sidste vandregning
Vinter & renovation:
V er jo af kommunen blevet pålagt at have helårsrenovation. Dette betyder, at renovationsvæsnet skal have adgang til pladsen, hvor skraldespandene er placeret – også i snevejr. Derfor:
• De af jer, der er her på dagen inden renovationens besøg: Giv en hånd med ved snerydning på pladsen, når det er nødvendigt (tømningskalender findes på hjemmesiden: LINK).
Vinter & vores interne bomme:
I forbindelse med den hårde frost, har det vist sig, at bommene inde i foreningen fryser fast. De er derfor pt. taget op.
• Dette er UDELUKKENDE af hensyn til Slamson, som jo skal kunne ind og tømme tanke.
• Det betyder ikke, at der er åbnet for anden indkørsel, der af hensyn til vejene stadig IKKE er tilladt.
• Bommene rejses igen, når vejret tilsiger det.
Generalforsamling 2021:
Vi afholder jo normalt generalforsamling medio – ultimo februar. Grundet Covid 19 kan dette i år ikke lade sig gøre. Frem til i hvert fald 28. februar er der jo forbud mod forsamlinger på mere end 5 personer og det er nok naivt at forestille sig, at dette løftes tilstrækkeligt lige foreløbig (vi skal som minimum op på at måtte forsamles 200 personer).
Bestyrelsen holder naturligvis øje med både myndighedernes og Hovedforbundets udmeldinger om, hvornår det skønnes forsvarligt at forsamles igen. I kan løbende holde jer orienterede om myndighedernes anvisninger, forordninger og tiltag på coronasmitte.dk
• Afholdelse af generalforsamling bliver således først, når myndighederne skønner det forsvarligt og forsamlingsforbuddet hæves.
• Regnskab & budget udsendes dog allerede i løbet af marts.
MVH
Bestyrelsen