Vigtig meddelelse fra bestyrelsen

Kære haveejere i Baagø

Vi ønsker at informere jer om en ændring i bestyrelsen, da vores formand, Bjarne, desværre er blevet sygemeldt. Vi takker for det kæmpe stykke arbejde Bjarne har lagt i foreningen, og ønsker ham rigtig god bedring. I Bjarnes fravær vil vores næstformand, Rasmus Groth, træde til som fungerende formand. Michael træder ud af bestyrelsen, da han og hans familie flytter ud af kommunen, og som følge heraf har solgt deres kolonihave. Vi takker Michael for det store stykke arbejde han har lagt med at opsætte vores nye flotte hjemmeside og andet IT-relateret, og ønsker Michael og familien god vind fremover.

I Bestyrelsen vil vi fordele de opgaver, der ligger, hvorfor I kan forvente længere svartid de kommende uger. I kan fortsat kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden.

Mvh. Bestyrelsen Baagø Haveforening

Rasmus Groth, Maria Mollerup, Christina Rex, Jørgen Findsen og Jette Duus

Sæsonafslutning for Baagø Haveforening 2023

Kære havelejere

Sæsonen lakker mod enden, og vi lukker derfor Baagø ned for i år.

For dem der har lyst, samles vi på søndag 29. Oktober kl. 10-11 ved foreningshuset, for at takke af for denne sæson.

I forbindelse med vinter-nedlukningen vil kæden blive sat på tirsdag d. 31. oktober. Dette betyder at parkering kun kan ske på fælles-parkeringspladsen ved foreningshuset, ligesom kørsel på vejene ikke er tilladt.

Vi håber på at se rigtig mange af jer til en kop kaffe på søndag.

Vel mødt.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Fællesarbejde – Søndag d. 17/9 kl. 10-14

Kære alle medlemmer.

Vi har i morgen d. 17.09.23 arbejdsdag, hvor vi gerne vil sørge for, at arbejdet med drænene er påbegyndt, så vi kan få spulet nogle brønde.

Efteråret nærmer sig, og dermed også en større mængde regn, hvilket sætter et pres på vores drænsystem. Derfor vil vi gerne påbegynde oprensning og spuling af drænrør/brønde i morgen på arbejdsdagen.

En del drænrør og drænbrønde ligger inde på jeres grunde, og derfor vil vi gerne have mulighed for at gå ind på jeres grunde, oprense spulebrønde og drænrør.
I forhold til vores vedtægter skal vi meddele dette 3 dage i forvejen, hvilket vi desværre har overskredet. Hvis du som haveejer af forskellige årsager ikke ønsker, at vi skal have adgang til din have i morgen, bedes du hurtigst muligt sende besked til bestyrelsen på baagoehaverne@gmail.com

Efter oprensning og spuling vil der muligvis blive efterladt lidt okker og slam umiddelbart ved siden af spulebrønden.

Denne indsats vil ikke involvere alle haveejere, men vi håber på forståelse og opbakning.

På vegne af arbejdsudvalget og bestyrelsen.

Bestyrelsesmøde 7/6 2023: Beslutninger og planer for foreningens drift og sommerarrangementer

Resume af referatet:

  • Godkendelse af referat fra sidste møde og orientering om aktuelle opgaver.
  • Oprettelse af GDPR-sektion på hjemmesiden.
  • Beslutning om at beholde nuværende gartnere og rengøringstjeneste.
  • Diskussion om vejbredde og opfordring til havelejere om at klippe hække ud mod vejen.
  • Dispensation til efterårsplantning af hække for bedre overlevelseschancer.
  • Sct. Hans arrangement planlagt med festudvalg, med fokus på brandsikring og grill.
  • Næste arbejdsdag planlagt med fokus på affaldscontainere og drænspuling.
  • Håndtering af indsigelser vedrørende skidtbreve og udarbejdelse af procedure.
  • Støtte til ordensudvalg ved at have flere bestyrelsesmedlemmer med på ordensrunder.
  • Næste bestyrelsesmøde fastlagt til 6. juli.

Selve referatet finder du her:

Bestyrelsesmøde onsdag d. 12/4 – 2023

Referat fra bestyrelsesmøde.

Referent: Christina
Tilstede: Maria, Rasmus, Jørgen, Bjarne Jette og Michael

Generelt

  • Jette og Christina fra bestyrelsen arbejde på at få offentliggjort arbejdsdage og tager meget gerne
    imod forslag og hjælp fra medlemmerne
  • Bestyrelsen vil lave en konkurrence for nyt LOGO til Haveforeningen – Krav til logo, deadline for
    konkurrence og anden reklame for denne konkurrence, vil blive sendt ud på Facebook og hængt op i
    Infostavlen (mailen til logo konkurrence skal sendes til – logo@baagoehaveforening.dk – mere info
    følger)

Til orientering

  • Vi afventer fortsat at modtage et tilbud på service/kontrol af drænpumpe (pumpehuset)
  • Gert fra vurderingsudvalg er blevet tilmeldt vurderingskursus
  • Bestyrelsesmedlemmer er inviteret til Repræsentantskabsmøde ved Odense Havelodselskab d. 17.
    april – HF Baagø er repræsenteret
  • Der arbejdes fortsat på den nye hjemmeside
    Bestyrelsen kontakter Maria og Jonas fra have 52, som tilmeldte sig som hjælper til
    generalformalingen
  • Næste bestyrelsesmøder er onsdag den 10. Maj kl 19 og tirsdag 7. juni kl. 19

Fra festudvalg

  • Det næste arrangement som festudvalget planlægger er Skt. Hans festen.
    Hvis der et stort ønske om et Pinsearrangement, så er medlemmer velkommen til at kontakte
    festudvalget, da de meget gerne vil hjælpe med indkøb til dagen.

Økonomi

  • Det besluttes at ALLE haver betaler til fælles renovation, det er et årligt fast gebyr og ønskes der
    egen skraldespande for hele året, betales det separat – tilbud om tilmelding af helårsskraldespand
    sendes ud i slutning af sæsonen.
  • Siden sidste bestyrelsesmøde har flere medlemmer betalt deres skylde beløb – der mangler stadig
    at blive betalt omkring 40 skylde beløb, som IKKE omhandler haveleje for 2023.
  • Der arbejdes på at kontaktkassen udgår
  • Der arbejdes forsat på at foreningens Mobilpay oprettes
  • Kasseren opfordrer ALLE til at skrive havenummer på ved overførsel både via bankoverførsel og
    Mobilpa

Bestyrelsesmøde onsdag d. 3/4 – 2023

Referat fra bestyrelsesmødet.

Tilstede: Jørgen, Marcus, Rasmus, Bjarne, Jette, Christina
Referent: Christina

Generelt

  • Festudvalget sætter sig sammen og vurderer hvilke aktiviteter der vil være den kommende
    sæson med øje for tidligere aktiviteter.
  • Vi har drøftet vores lejekontrakt efter snak med medlemmer fra Egebæk Haveforening, som
    er underlagt samme lejekontrakt som os. Det vurderes ikke at Bågø skal foretages sig
    yderligere eller ændre på kontrakten nu, da der ikke forventes ændringer på kontrakt
    udover forlængelse.
  • Der arbejdes stadig på klarhed over håndteringen af byggeansøgninger
  • Det aftales at Bjarne og Christina er kontaktperson for dialog med Odense Havn / Odense
    kommune vedrørende lejekontrakt.
  • Henrik fra have 76 har tilbudt at bestille vejfyld – det er accepteret af bestyrelsen
  • Der er snakket om dræn og der indhentes tilbud
  • Link til referat fra bestyrelsesmøderne sendes ud på mail og via Facebook
  • Nyhedsbrev til foreningens medlemmer sendes ud efter behov
  • Næste bestyrelsesmøde forventes at blive afholdt den 12. april

Økonomi

  • Der sendes rykker ud for manglende betaling af vandregning, skorstensfejer med videre.
  • Bestyrelsen accepterer ikke skyldige beløb – Det er mere end 60 skyldige beløb til
    foreningen (Bestyrelsen opfordrer ALLE til at tjekke efter manglende betalte regninger
    såsom vand, skorstensfejer)
  • Haveleje stiger en lille smule – svarende til den procentvise ændring af nettoprisindekset
    beregnet af Danmarks statistik
  • Forsikring stiger som tidligere varslet

Hussalg

  • Det besluttes at et hus ikke kan vurderes eller sælges, hvis ikke gæld til foreningen er
    indfriet.
  • Huset skal være lovliggjort inden vurdering. (Ordensregler/lejekontrakt skal være
    overholdt)
  • Midlertidig løsning: Vedrørende hussalg, skal der sendes mail til
    baagoehaverne@gmail.com og der startes herefter en vurderingsprocedure op