Vigtig meddelelse fra bestyrelsen

Kære haveejere i Baagø

Vi ønsker at informere jer om en ændring i bestyrelsen, da vores formand, Bjarne, desværre er blevet sygemeldt. Vi takker for det kæmpe stykke arbejde Bjarne har lagt i foreningen, og ønsker ham rigtig god bedring. I Bjarnes fravær vil vores næstformand, Rasmus Groth, træde til som fungerende formand. Michael træder ud af bestyrelsen, da han og hans familie flytter ud af kommunen, og som følge heraf har solgt deres kolonihave. Vi takker Michael for det store stykke arbejde han har lagt med at opsætte vores nye flotte hjemmeside og andet IT-relateret, og ønsker Michael og familien god vind fremover.

I Bestyrelsen vil vi fordele de opgaver, der ligger, hvorfor I kan forvente længere svartid de kommende uger. I kan fortsat kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden.

Mvh. Bestyrelsen Baagø Haveforening

Rasmus Groth, Maria Mollerup, Christina Rex, Jørgen Findsen og Jette Duus

Sæsonafslutning for Baagø Haveforening 2023

Kære havelejere

Sæsonen lakker mod enden, og vi lukker derfor Baagø ned for i år.

For dem der har lyst, samles vi på søndag 29. Oktober kl. 10-11 ved foreningshuset, for at takke af for denne sæson.

I forbindelse med vinter-nedlukningen vil kæden blive sat på tirsdag d. 31. oktober. Dette betyder at parkering kun kan ske på fælles-parkeringspladsen ved foreningshuset, ligesom kørsel på vejene ikke er tilladt.

Vi håber på at se rigtig mange af jer til en kop kaffe på søndag.

Vel mødt.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Fællesarbejde – Søndag d. 17/9 kl. 10-14

Kære alle medlemmer.

Vi har i morgen d. 17.09.23 arbejdsdag, hvor vi gerne vil sørge for, at arbejdet med drænene er påbegyndt, så vi kan få spulet nogle brønde.

Efteråret nærmer sig, og dermed også en større mængde regn, hvilket sætter et pres på vores drænsystem. Derfor vil vi gerne påbegynde oprensning og spuling af drænrør/brønde i morgen på arbejdsdagen.

En del drænrør og drænbrønde ligger inde på jeres grunde, og derfor vil vi gerne have mulighed for at gå ind på jeres grunde, oprense spulebrønde og drænrør.
I forhold til vores vedtægter skal vi meddele dette 3 dage i forvejen, hvilket vi desværre har overskredet. Hvis du som haveejer af forskellige årsager ikke ønsker, at vi skal have adgang til din have i morgen, bedes du hurtigst muligt sende besked til bestyrelsen på baagoehaverne@gmail.com

Efter oprensning og spuling vil der muligvis blive efterladt lidt okker og slam umiddelbart ved siden af spulebrønden.

Denne indsats vil ikke involvere alle haveejere, men vi håber på forståelse og opbakning.

På vegne af arbejdsudvalget og bestyrelsen.

Bestyrelsesmøde 7/6 2023: Beslutninger og planer for foreningens drift og sommerarrangementer

Resume af referatet:

  • Godkendelse af referat fra sidste møde og orientering om aktuelle opgaver.
  • Oprettelse af GDPR-sektion på hjemmesiden.
  • Beslutning om at beholde nuværende gartnere og rengøringstjeneste.
  • Diskussion om vejbredde og opfordring til havelejere om at klippe hække ud mod vejen.
  • Dispensation til efterårsplantning af hække for bedre overlevelseschancer.
  • Sct. Hans arrangement planlagt med festudvalg, med fokus på brandsikring og grill.
  • Næste arbejdsdag planlagt med fokus på affaldscontainere og drænspuling.
  • Håndtering af indsigelser vedrørende skidtbreve og udarbejdelse af procedure.
  • Støtte til ordensudvalg ved at have flere bestyrelsesmedlemmer med på ordensrunder.
  • Næste bestyrelsesmøde fastlagt til 6. juli.

Selve referatet finder du her: