Glædelig nyhed fra bestyrelsen

Kære alle medlemmer i H/F Baagø!

Bestyrelsen kan glædeligt meddele, at der ENDELIG kan ansøges om byggetilladelser i H/F Baagø igen!
Hvis du ønsker at lave en byggeansøgning, skal du gå ind på Odense Havelodsselskabs hjemmeside, og finde byggetilladelses-formularen under “dokumenter”

Link direkte til byggetilladelsen findes her:
https://odensehavelodselskab.dk/wp-content/uploads/2023/11/Endelig-byggeansoegnin-vol.-2.0.pdf

Du skal downloade byggetilladelsen og udfylde punkterne. Herefter skal den sendes til bestyrelsen på mail: bestyrelse@baagoehaveforening.dk
Vi kontrollerer byggetilladelsen, og sender videre til Odense Havelodsselskab.
Vær opmærksom på, at byggetilladelsen først bliver godkendt, når der er betalt penge til Odense Havelodsselskab!
Beløbet for byggeansøgningen er 500 kr. og bankdetaljer findes på blanketten. Vær opmærksom på, at der bliver opkrævet et gebyr på yderligere 500 kr., når byggeriet skal færdigmeldes!
I alt koster en byggetilladelse altså 1.000 kr. Prisen har bestyrelsen i H/F Baagø INGEN indflydelse på, så henvendelser vedrørende prisen rettes til Odense Havelodsselskab!

På vegne af bestyrelsen!
Rigtig god dag til jer alle 🙂

Vigtig meddelelse fra bestyrelsen

Kære haveejere i Baagø

Vi ønsker at informere jer om en ændring i bestyrelsen, da vores formand, Bjarne, desværre er blevet sygemeldt. Vi takker for det kæmpe stykke arbejde Bjarne har lagt i foreningen, og ønsker ham rigtig god bedring. I Bjarnes fravær vil vores næstformand, Rasmus Groth, træde til som fungerende formand. Michael træder ud af bestyrelsen, da han og hans familie flytter ud af kommunen, og som følge heraf har solgt deres kolonihave. Vi takker Michael for det store stykke arbejde han har lagt med at opsætte vores nye flotte hjemmeside og andet IT-relateret, og ønsker Michael og familien god vind fremover.

I Bestyrelsen vil vi fordele de opgaver, der ligger, hvorfor I kan forvente længere svartid de kommende uger. I kan fortsat kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden.

Mvh. Bestyrelsen Baagø Haveforening

Rasmus Groth, Maria Mollerup, Christina Rex, Jørgen Findsen og Jette Duus