Du kan nu læse referat fra bestyrelsemødet tirsdag 6. februar 2024
Referat-af-bestyrelsesmoede-den-6.-februar-2024Forfatterarkiv: Bestyrelsen
Referat for bestyrelsesmøde 20. december 2023
Du kan nu læse referatet for bestyrelsesmøde 20. december 2023.
Referat-bestyrelsesmoede-20-dec.-2023Godt nytår
Datoen for Baagø Haveforenings generalforsamling er nu lagt fast. Det bliver d. 28. februar, så sæt kryds i kalenderen.
Nærmere info og indkaldelsen udsendes via mail og her på hjemmesiden
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Glædelig nyhed fra bestyrelsen
Kære alle medlemmer i H/F Baagø!
Bestyrelsen kan glædeligt meddele, at der ENDELIG kan ansøges om byggetilladelser i H/F Baagø igen!
Hvis du ønsker at lave en byggeansøgning, skal du gå ind på Odense Havelodsselskabs hjemmeside, og finde byggetilladelses-formularen under “dokumenter”
Link direkte til byggetilladelsen findes her:
https://odensehavelodselskab.dk/wp-content/uploads/2023/11/Endelig-byggeansoegnin-vol.-2.0.pdf
Du skal downloade byggetilladelsen og udfylde punkterne. Herefter skal den sendes til bestyrelsen på mail: bestyrelse@baagoehaveforening.dk
Vi kontrollerer byggetilladelsen, og sender videre til Odense Havelodsselskab.
Vær opmærksom på, at byggetilladelsen først bliver godkendt, når der er betalt penge til Odense Havelodsselskab!
Beløbet for byggeansøgningen er 500 kr. og bankdetaljer findes på blanketten. Vær opmærksom på, at der bliver opkrævet et gebyr på yderligere 500 kr., når byggeriet skal færdigmeldes!
I alt koster en byggetilladelse altså 1.000 kr. Prisen har bestyrelsen i H/F Baagø INGEN indflydelse på, så henvendelser vedrørende prisen rettes til Odense Havelodsselskab!
På vegne af bestyrelsen!
Rigtig god dag til jer alle 🙂
Referat for bestyrelsesmøde 5. November 2023
Du kan nu læse referatet for bestyrelsesmøde 5. november 2023.
Referat-Bestyrelsesmoede-05-11-2023Vigtig meddelelse fra bestyrelsen
Kære haveejere i Baagø
Vi ønsker at informere jer om en ændring i bestyrelsen, da vores formand, Bjarne, desværre er blevet sygemeldt. Vi takker for det kæmpe stykke arbejde Bjarne har lagt i foreningen, og ønsker ham rigtig god bedring. I Bjarnes fravær vil vores næstformand, Rasmus Groth, træde til som fungerende formand. Michael træder ud af bestyrelsen, da han og hans familie flytter ud af kommunen, og som følge heraf har solgt deres kolonihave. Vi takker Michael for det store stykke arbejde han har lagt med at opsætte vores nye flotte hjemmeside og andet IT-relateret, og ønsker Michael og familien god vind fremover.
I Bestyrelsen vil vi fordele de opgaver, der ligger, hvorfor I kan forvente længere svartid de kommende uger. I kan fortsat kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden.
Mvh. Bestyrelsen Baagø Haveforening
Rasmus Groth, Maria Mollerup, Christina Rex, Jørgen Findsen og Jette Duus
Sæsonafslutning for Baagø Haveforening 2023
Kære havelejere
Sæsonen lakker mod enden, og vi lukker derfor Baagø ned for i år.
For dem der har lyst, samles vi på søndag 29. Oktober kl. 10-11 ved foreningshuset, for at takke af for denne sæson.
I forbindelse med vinter-nedlukningen vil kæden blive sat på tirsdag d. 31. oktober. Dette betyder at parkering kun kan ske på fælles-parkeringspladsen ved foreningshuset, ligesom kørsel på vejene ikke er tilladt.
Vi håber på at se rigtig mange af jer til en kop kaffe på søndag.
Vel mødt.
Venlig hilsen Bestyrelsen
Referat for bestyrelsesmøde 14. september 2023
Du kan nu læse referat fra bestyrelsesmøde 14. september 2023
Referat-Bestyrelsesmoede-14.-september-2023Fællesarbejde – Søndag d. 17/9 kl. 10-14
Kære alle medlemmer.
Vi har i morgen d. 17.09.23 arbejdsdag, hvor vi gerne vil sørge for, at arbejdet med drænene er påbegyndt, så vi kan få spulet nogle brønde.
Efteråret nærmer sig, og dermed også en større mængde regn, hvilket sætter et pres på vores drænsystem. Derfor vil vi gerne påbegynde oprensning og spuling af drænrør/brønde i morgen på arbejdsdagen.
En del drænrør og drænbrønde ligger inde på jeres grunde, og derfor vil vi gerne have mulighed for at gå ind på jeres grunde, oprense spulebrønde og drænrør.
I forhold til vores vedtægter skal vi meddele dette 3 dage i forvejen, hvilket vi desværre har overskredet. Hvis du som haveejer af forskellige årsager ikke ønsker, at vi skal have adgang til din have i morgen, bedes du hurtigst muligt sende besked til bestyrelsen på baagoehaverne@gmail.com
Efter oprensning og spuling vil der muligvis blive efterladt lidt okker og slam umiddelbart ved siden af spulebrønden.
Denne indsats vil ikke involvere alle haveejere, men vi håber på forståelse og opbakning.
På vegne af arbejdsudvalget og bestyrelsen.
Referat fra bestyrelsesmødet d. 8/8-2023
Her ser du referatet fra seneste møde:
Referat-fra-bestyrelsesmoedet-d.-8-8-2023-Kl.-19